Pædofili

FORBYGGELSE OG HANDLING

Alle, der arbejder med børn og unge, har et fælles ansvar for, at børnene og de unge beskyttes mod overgreb! Vi indhenter derfor, i forbindelse med hver sæsonstart, oplysninger hos Rigspolitichefen omkring alle vores instruktører og hjælpeinstruktører, for at sikre, der ikke er nogen anmærkninger på den enkelte. Dette står også nævnt i lovgivningen.

Servicelovens § 36:
”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen”.

Vi har alle et ansvar for, at overgreb forebygges eller stoppes. Men for at kunne se – og forudse – at der vil kunne ske overgreb, må vi have viden om, hvad vi skal kigge efter. Og for at kunne handle, må vi være klar over, hvilke muligheder, der er, og hvor vi kan gå hen.

Forebyggelse:
• Her i foreningen taler vi ordentligt til hinanden. Sjofle tilråb eller kommentarer tolereres ikke.
• Et nej er et nej – også i leg!
• At forældrene skal opfordres til at deltage i børnenes idrætsliv. De kender børnene bedst og er derfor bedre i stand til at opdage, hvis barnet mistrives.
• At enhver har pligt til at rette henvendelse til formanden eller holdets kontaktperson, hvis man hører rygter om overgreb/misbrug eller selv fornemmer, at noget er galt.
• At bestyrelsen altid har pligt til at tage sådanne henvendelser alvorligt og reagere hurtigt.
• At vi for enhver pris vil undgå sladder og rygtedannelse.

Signaler:
Uanset hvilken form for overgreb, der er tale om er man henvist til sin intuition, sin sunde fornuft og opmærksomhed er her nøgleordene.

Eksempler på signaler:
• Om en instruktør har tendens til at isolere sig med et eller flere børn.
• Om en instruktør har børn overnattende.
• Om en instruktør har børn, der kommer i hjemmet.
• Om en instruktør er særlig følelsesmæssigt eller kropsligt engageret i et eller flere børn.
• Om en instruktør ofte henter eller bringer et eller flere børn til og fra træning.
• Om en instruktør altid har en forklaring på, hvorfor lige netop han eller hun ikke behøver følge de fælles spilleregler.
• Om et barn har aggressiv adfærd.
• Om et barn har mareridt.
• Om et barn har manglende lyst til at deltage i de forskellige aktiviteter eller til, at være sammen med bestemte personer.
• Om et barn virker deprimeret eller tilbagetrukket.
• Om et barn frygter bestemte personer eller bestemte steder.
• Om et barn pludselig ændrer adfærd.
• Om et barn har svært ved at koncentrere sig.
• Om et barn har svært ved at etablere sociale kontakter.
• Om et barn har mærker efter slag eller andre fysiske skader. Signalerne viser ikke nødvendigvis, at et barn udsættes for overgreb, men nok at barnet ikke trives tilfredsstillende.

Handling:
Det er vigtigt at få klarlagt om det er overgreb fra en instruktør eller en voksen uden for foreningen. Er det en voksen uden for foreningen, der er under mistanke, skal der tages kontakt til de sociale myndigheder, som skal tage stilling til det videre forløb i sagen. Uanset sagens karakter, kan man søge råd og vejledning, både hos politiet og kommunen. I alle tilfælde vil der være fuld anonymitet. Oplever du situationer hos en anden instruktør, der ikke stemmer overens med foreningens værdigrundlag, kan du (alt efter sagens omfang) vælge at konfrontere vedkommende med problemet. Har du derimod en vedvarende følelse af at ”her er noget galt” eller måske hører et rygte eller en bemærkning som gør at du bærer på en mistanke du ikke kan ryste af dig eller selv magter, skal du gå frem efter denne fremgangsmåde:

1. Overvej situationen grundigt. Saml dine tanker og skriv evt. ned hvad du har set eller hørt. Del dine tanker/fornemmelser med din hjælpeinstruktør eller et udvalgsmedlem.

2. Kontakt formanden eller holdets kontaktperson, og lad evt. ham/hende overvære en træning. Vær diskret. Det er herefter formanden eller kontaktpersonen, som har ansvar for, hvad der videre skal ske.

3. Formanden indkalder den mistænkte instruktør til en samtale. Til samtalen vil være formanden og kontaktpersonen. Den mistænkte har krav på at vide at udvalget er ved at undersøge rygter og en mistanke om overgreb. Bestyrelsen har naturligvis brug for også at kende den mistænktes reaktion og udlægning af situationen. Samtalen afsluttes altid med en klar konklusion.

4. Der tages nu stilling til hvad der videre skal ske. Er der f.eks. behov for flere samtaler? Er der tale om misforståelser/rygter? Er der grundlag for en politianmeldelse? Er der behov for at involvere andre parter? Er der grundlag for at fortsætte samarbejdet med den pågældende instruktør? Uanset beslutningen, bør de involverede parter orienteres om sagens videre forløb.

HVEM SKAL INFORMERES

Gymnastens forældre eller ægtefælle som altid kontaktes først. Herefter kontaktes holdets kontaktperson. Denne skal så informere bestyrelsen.

HÅNDTERING AF VIDNER

Instruktøren/bestyrelsesmedlemmet samler de resterne gymnaster og snakker episoden igennem i plenum. Ved afhentning samles forældrene som kort informeres om hændelsen, her gøres der opmærksom på at instruktøren eller bestyrelsen skal kontaktes ved efterreaktion eller yderlig reaktion.

Bestyrelsen har mulighed for at bestille ekstern hjælp via DGI.

HÅNDTERING AF PÅRØRENDE

Bestyrelsen påtager sig kontakten til de pårørende og undersøger om der er behov for krisehjælp eller anden form for de briefing.

KOMMUNIKATION TIL ØVRIGE MEDLEMMER, PRESSE OG LIGNENDE

Det er formanden der informerer ud både til gymnaster og presse. Der er vigtigt at medlemmer informeres om at det kun er formanden der kan udtale sig til pressen.

SPØRGSMÅL OM FORSIKRING, ERSTATNING OG ANSVAR.

De implicerede parter skal kontakte formanden – der kan hentes hjælp via DGI

Share This: